Efteråret er lytte- og læsetid

17.10.16
Den kolde og mørke tid har meldt sin ankomst, og det er skønt, for så er der ingen undskyldninger for ikke at blive inde med en god bog. Med eReolens efterårskampagne vil vi i hvert fald gøre vores for, at det bliver en hyggelig tid med masser af gode historier!

eReolens efterårskampagne er skudt i gang!

I år har eReolens efterårskampagnekampagne særligt fokus på, hvordan man kan lytte til en netlydbog samtidig med at man gør andre ting, f.eks., mens man arbejder i haven, kører på arbejde, stryger skjorter, vasker op, går en tur eller noget helt tredje.

Ereolens redaktører har fundet en masse gode historier om spændende mennesker og historiske begivenheder frem, som man kan kloge sig på og hygge sig med i løbet af oktober og november. Find inspiration til en god læse- og lytteoplevelse, som du kan nyde indenfor i ly af regn og blæst, i bilen eller når du er i gang med andre ting i hverdagen på eReolen.dk

God fornøjelse!

Materialer