Danskhed - er det at være dansk noget helt specielt?

Af Anonym (ikke efterprøvet)
07.02.14
Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er danskheden for en størrelse, og er den truet? Har vi overhovedet en særlig dansk mentalitet?

DannebrogMed jævne mellemrum popper danskheden eller det særligt positive ved at være dansk op i den offentlige debat. I de seneste årtiers værdikamp er danskheden blevet fremhævet som en særlig national identitet og karakter, der er truet af globaliseringen og fremmede kulturer.

Fædrelandsfølelsen og det nationale sammenhold som danskere har vi ikke altid haft. Det voksede først for alvor frem i 1800-tallet, hvor vi først måtte afstå Norge og 50 år senere, i 1864, hertugdømmerne syd for Kongeåen. Danmark var nu bare et lille kongerige, der skuede indad og tilbage i landets historie. Baggrunden for nationalismens medvind i Danmark i 1800-tallet kan du få uddybet i flere af bøgerne i boglisten nedenfor og i kort form i bl.a. Videnskab.dk's tema om danskhed og i artikler på danmarkshistorien.dk.

I blogindlægget Den særlige danske nationale identitet interviewes professor ved CBS Uffe Østergaard om dansk nationalisme og fire bøger, der har præget hans studie af den danske nationale identitet.

Om vi overhovedet har en speciel dansk kultur, og hvori den i så fald består, er der flere bud på i boglisten herunder.

Den løbende og tidligere debat i trykte medier kan følges via bibliotek.dks artikelside. Søg på 'danskhed', 'dansk kultur' el.lign. Opret dig som bruger på bibliotek.dk - det er nemt gjort - så kan du hoppe lige til avisartiklerne online. Biblioteket hjælper gerne med at skaffe de øvrige artikler.
 

Materialer