Boganmeldelse: Ensomme hjerter og herreløse hunde af Lucy Dillon

Af Anonym (ikke efterprøvet)
01.05.17
Engelsk hyggelæsning, der ligner Marian Keyes og Marcia Willett.

”Ensomme hjerter og herreløse hunde” er historien om 39-årige Rachel fra London, der arver en hundepension af en ældre slægtning. Hendes første tanke er at sælge huset og den tilhørende pension, men hvis Rachel vil arve huset, er hun nødt til at flytte på landet og overtage hundepensionen og tantens hyrdehund.

Så nu bliver singlepigen nødt til at ændre livsstil. Livet bliver andet end cafébesøg og smart tøj. De høje sko bliver byttet ud med gummistøvler, og byture byttes ud med hundeluftning.

Nu kommer Rachel til at skulle bekymre sig om hundene på internatet, hvordan skaffer hun penge nok til at drive hjemmet for herreløse hunde. Hvordan skaffer hun sig af med nogle af hundene og hvordan skaffer hun sig nye venner? Og hvordan bliver man venner med en gammel hyrdehund, som er ens nye bofælle.  

Bogen er afslappende hyggelæsning til kvinder, der trænger til at hvile hjernen og hygge sig med en god bog. Lucy Dillons bøger er hyggelig læsning, hvor man næsten ved, hvad der sker med hovedpersonen, i hvert fald er enden god.

Jeg vil varmt anbefale Lucy Dillons bøger til alle, der holder af engelsk hyggelæsning, som fx Marian Keyes, Jennifer Weiner, Marcia Willett og Dorothy Koomson.

Anbefalingen skrevet af Dorte Hansen, Sorø Bibliotek.

 

Materialer