Bøger der blev til tv-serier

Hvad er bedre end at en god bog bliver filmatiseret? - det er at den bliver lavet til en hel tv-serie!

Meget kan vi takke Netflix og HBO for, men mest af alt skal vi takke dem for deres store lyst til at lave gode bøger til endnu bedre tv-serier.

For er der en ting der er bedre end filmatiseringer, så er det når en bog(serie) får lov til blive til en hel tv-serie. Så er der nemlig ingen undskyldning for at udlade vigtige ting, og så er der endnu mere at fangirle over!

Vi har her samlet en lille liste over nogle af de mange bøger der igennem tiderne er blevet lavet til tv-serier.

PS: Snyd ikke dig selv for BBC's mini-serie "Stolthed og fordom", som uden tvivl er den bedste fortolkning af Jane Austens klassiker der findes (offence til Keira Knightley), og når du nu er i gang med kvalitets bingewatching, så SKAL du selvfølgelig også se BBC's "Sherlock". Det er nemlig uden tvivl serien med den mest velspillede skurk i verdenshistorien (Andrew Scott som Moriarty, hvis nu du skulle være i tvivl)