Anmeldelse af ”Jeg henter solen ned”

21.01.16
Pigernes Bogklub har læst YA-romanen ”Jeg henter solen ned” af Jandy Nelson - læs deres anmeldelse

Pigernes Bogklub har læst ”Jeg henter solen ned” af Jandy Nelson. Romanen handler om tvillingerne Noah og Jude. Indtil de var 13 år var de uadskillelige, men så ændres deres søskendeforhold og de begynder at undgå hinanden. Historien fortælles af både Noah og Jude. Noah skildrer forløbet op til bruddet mellem de to meget forskellige tvillinger og Jude ser som 16-årig tilbage på bruddet.

Medlemmerne af Pigernes Bogklub syntes, at det var en rigtig god og velskrevet puslespils-roman. Temaer i bogen kunne pigerne genkende fra deres egen hverdag, med temaer om blandt andet sø-skendejalousi, sorg og kærlighed. Bogen handlede dog også lidt om spøgelser og var til tider overnaturlig, med for eksempel en hjemsøgende farmor. Selvom de fleste medlemmer af Pigernes Bogklub godt kunne lide bogen, syntes de alligevel at bogen endte lidt for lykkeligt.

Medlemmerne i Pigernes Bogklub har givet romanen stjerner. Der gives fra én til seks stjerner.

Aya * * * * * *
Carla * * * * *
Hebba * * * * *
Julie * * * * * *
Laura * * * * * *
Louise A. * * * * *
Marie * * * *
Sally * * * *

Materialer