Verdens smukkeste blomst - mælkebøtten

Jeg synes, mælkebøtten er verdens smukkeste blomst, og den er endnu mere skøn, fordi den kan meget mere end blot at fryde øjet. Glem et øjeblik, at den forsøger at overtage din græsplæne, og nyd i stedet den livskraft, mælkebøtten symboliserer.

Ukuelighed og vilje til liv

Almindelig Mælkebøtte, Løvetand eller Fandens Mælkebøtte er et fantastisk eksempel på en plante, der er som skabt til at overleve. Den mindste revne i asfalt eller beton er nok til, at mælkebøtten kan finde et voksested. Graver man den op og smider den på græsplænen eller i trillebøren, modner frøene alligevel, så næste generation kan leve. Det finder jeg helt uimodståeligt.  

Børn, der bliver glade og hele mennesker, selvom de er vokset op i belastende og risikofyldte miljøer, kaldes ofte for mælkebøttebørn.​ Betegnelsen bygger på mælkebøttens evne til at vokse og blomstre under selv meget vanskelige vilkår. Det er et billede på den ukuelighed og modstandskraft, som psykolog​er kalder ​resiliens​, og som præster sammenligner med Jesus.  

Mælkebøttemeditation og mælkebøttemad

Mennesker bruger mælkebøtten til mange ting - i madlavning, folkemedicin, hudpleje og til pynt. Med de fantastiske gule, duftende blomster er mælkebøtten en fryd for øjet i maj måned, når den dækker enge og grøftekanter.   

Insekter, børn og barnlige sjæle bliver tiltrukket af mælkebøtter og suger nektar, fletter kranse eller falder i svime over synet. Ren natur-meditation.  

I Frankrig hedder mælkebøtten dent-de-lion, der betyder løvens tand. Franskmændene kalder også mælkebøtten ‘pissenlit’ (tis i sengen).  Mælkebøtte er vanddrivende, så den er ikke god i aftenteen, men i løbet af dagen kan man spise mælkebøttebladene i salat, stege blomsterne, svitse knopperne med grøntsager eller lave saft, snaps og gelé af de gule kronblade.   

Folkemedicin og forskning

I folkemedicin bliver mælkebøtten brugt til alt fra regulering af blodtryk over afføringsmiddel til reducering af hævelser og hjælp til at styrke immunforsvaret. Saften fra stænglerne er god at duppe på myggestik - den tager lidt af kløen.  

Forskere verden over er i gang med at undersøge mælkebøtten for at finde ud af, om der er noget om snakken.  

Fredelig sameksistens i min have 

Jeg lever i fred sammen med mælkebøtterne. Jeg har selv en have, hvor mælkebøtterne også er glade for at vokse, og jeg har både skovbund, æbletræer, blomstereng, køkkenhave, stenbunker og græsplæne. I køkkenhaven må de ikke være, men til gengæld er der fri leg i græsplænen.  

med venlig hilsen
Katinka Fischer-Nielsen  mælkebøtteambassadør 

Info: Naturhistorisk museum medvirker i et projekt, der hedder Arternes Aarhus. Her er 33 personer blevet kåret til ambassadører for en af de andre arter end mennesker, der lever i Aarhus. Der er blandt andet ambassadører for muldvarp, lind, eg, ræv, pindsvin med mere. Meningen er, at ambassadørerne i kulturhovedstads-året skal prøve at give arterne en stemme. 

Materialer
Reservér
  • Bog

Fandens mælkebøtte : om mælkebøtten i medicin og mad

Af Anemette Olesen (f. 1952) (2010)
Læs mere
Reservér
  • Billedbog

Fandens mælkebøtte

Af Kazuko Hirayama (1985)
Læs mere
Mads Bo: Super grønne juicer & smoothies : drik dit ukrudt
Reservér
  • Bog

Super grønne juicer & smoothies : drik dit ukrudt

Af Mads Bo (2013)
Læs mere
Lilli Gruwier, Lars Brøndum, Katrine Grace Turner: Naturhaven : den mangfoldige have
Reservér
  • Bog

Naturhaven : den mangfoldige have

Af Lilli Gruwier, Lars Brøndum, Katrine Grace Turner (2017)
Læs mere
Adam Engel (f. 1987): Vild saft
Reservér
  • Bog

Vild saft

Af Adam Engel (f. 1987) (2017)
Læs mere