Se film på filmstriben

Når du ikke fysisk kan låne film på bibliotekerne i Aarhus kommune, er det godt vi har Filmstriben. Her er en liste med fine John Le Carré filmatiseringer, som altid er hjemme på Filmstriben.

D. 12. december mistede vi den store britiske forfatter John Le Carré. Hans spionromaner har glædet mange spændingslæsere og flere af dem er filmatiseret med stor succes. Disse kan du se på filmstriben.
God fornøjelse

Det Russiske hus (1991)

Sean Connery spiller bogforlæggerne Bartholomew "Barley" Scott-Blair, der ufrivilligt bliver indblandet i klogkrigsspionage. Den mystiske Dante, som Barley kort har mødt under et besøg i Sovjetunion, sender ham et bogmanuskript. Manuskriptet bliver opsnappet af den britiske efterretningstjeneste og indeholder sensationelle oplysninger om Sovjets faktiske militære potentiale. Den britiske og amerikanske efterretningstjeneste har begge interesse i at få bekræftet oplysningerne i manuskriptet, og Barley bliver hyret som spion.
Efter en kort træning sendes Barley tilbage til Sovjet og mødes med Katya, spillet af Michelle Pfeiffer, som fungerer som kontaktperson for Dante. Barley bliver tiltrukket af Katya og samtidig er der kræfter i våbenindustrien, der har ikke har interesse i, at oplysningerne i manuskriptet bliver bekræftet. Det kunne skade det værdifulde våbenkapløb mellem USA og Sovjet

Bygger på Det Russiske hus (1989)

Se en trailer til filmen
Se filmen på filmstriben

Dame konge es spion (2011)

John Le Carrés mest kendte figur er efterretningsmand George Smiley. Smiley er en uanseelig helt, lav, stille, midaldrende, men meget intelligent og mester i at manøvrere inden for efterretningstjenestens bureaukrati. Han har optrådt, i større eller mindre roller, i 9 af Le Carré romaner. Dame konge es spion er første del af Karla-trilogien, om Smileys kamp mod Karla, kodenavnet for lederen af KGB. Romanen blev første gang filmatiser af BBC, som en miniserie på 7 afsnit, i 1979. På Filmstriben kan du se Thomas Alfredsons filmatisering fra 2011, med Gray Oldman som Smiley.
MI6 har mistanke om, at der findes en dobbeltagent i den øverste ledelse. Smiley, der ellers var sendt på pension, hentes ind igen og skal finde muldvarpen. Alle er under mistanke og Smiley kan ikke stole på nogen
Spionthriller af den bedste slags.

Bygger på Dame konge es spion (1974)

Se en trailer til filmen
Se filmen på filmstriben

A most wanted man (2014)

Anton Corbijns filmatisering af Le Carrés roman om den intranational krig mod terror, hvidvaskning og de meget forskelligartede interesser efterretningstjenester, der skulle kæmpe på samme side, kan have.
Günther Bachmann leder et undercover tysk spionenhed, der forsøger at rekruttere informanter med bånd til islamiske terrororganisationer. Bachmann vil finde frem til informanter længere og længere op i organisationernes fødekæde og bruger derfor meget tid på observation. Den samme interesse har andre i tysk og amerikansk efterretning ikke. De ønsker at fange mistænkte, uanset skyld eller fremtidig brugbarhed.
Den unge Tjetjener Issa dukker illegalt op i Hamborg. Han har forbindelse til både tjetjenske terrororganisationer og russisk mafiapenge. Hvor langt vil de forskellige ender gå i jagten på Issa?
Bachmann spilles af Phillip Seymour Hoffman, i en af sine sidste roller.

Bygger på Marionetten (2008)

Se en trailer til filmen
Se filmen på filmstriben

Natportieren (2015)

Susanne Biers miniserie har fortjent vundet mange priser. Det er en spionthriller med spænding fra første til sjette afsnit.  Tom Hiddleston, Olivia Colman og Hugh Laurie spiller hovedrollerne.
Den tidligere britiske soldat Jonathan Pine arbejder som natportier ved et luksushotel i Schweiz. Han har tidligere hjulpet MI6 agenten Angela Burr, og hun rekrutterer ham nu til at spionere på våbenhandler Richard Roper, der er gæst på hotellet. Skønt uvillig bliver Pine draget længere og længere ind  Ropers indre kreds, og Burr kæmper for at holde operationen hemmelig for hovedkvarteret i MI6, hvor Roper også har forbindelser. Alle har hemmeligheder og det er svært at finde ud af, hvem man kan stole på.
Alle seks afsnit ligger på filmstriben.

Bygger på Natportieren (1994)

Se en trailer til serien
Se serien på filmstriben