Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – en ”gratis” film til påsken

Hver måned udvælger filmstriben en film, som bliver tilbudt brugerne for 0 point. April måneds udvalgte bliver også dagens anbefaling: Ørnejægerens søn (2009)

Danske René Bo Hansen har hovedsageligt lavet dokumentarfilm social uretfærdighed, integration og udviklingslande, især med fokus på børn. Ørnejægerens søn er hans eneste spillefilm. Filmen forgår i Mongoliet og har mongolske skuespillere i rollerne.

Den 12-årige Bazarbai lever med sin familie i en nomadestamme på de mongolske stepper. Han drømmer om at komme til storbyen Ulan Bator. Men det bliver i stedet hans storebror der bliver sendt. For at opmuntre den skuffede Bazarbai, tager hans far ham med til Den Store Ørnefestival.
Under festivalen bliver faderens præmie-ørn skræmt af en kamerablitz og forsvinder. Bazarbai beslutter at forsøge at følge efter den og begiver sig ud på en lang og farefuld rejse, der bl.a. fører ham til Ulan Bator.

Eksotisk film for hele familien, om den klassiske dannelsesrejse man må på, for at finde ude af hvad der er vigtigt i livet.

Se filmen på Filmstriben

psst: Viste du at Aarhus Bibliotekerne har hævet vores låneres point til 12. Så nu kan du se endnu flere film på filmstriben hver måned.

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer