Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – om at nå hinanden, på tværs af forskelligheder

Den norske instruktør Benjamin Ree læste om et kunsttyveri i avisen og fik en dokumentarfilm ud af det, ingen kunne have forudset. Dagens anbefalinger The painter and the Thief (2020)

Barbara Kysilkova en tjekkisk kunstner, der netop er flyttet til Oslo, får 2 af sin malerier stjålet fra et galleri. Tyveriet forvirrer (”Jeg er jo ikke en kendt maler”) og fascinere Barbara. Og hun får kontakt til den ene af tyvene, Bertil. Bertil lever et liv i stofmisbrug og kriminalitet.
Kunstneren og tyvens verdner kan ikke være længere fra hinanden. Alligevel opstår der et ganske særligt venskab mellem de to meget forskellige menneske, som begge kommer til at lære meget af hinanden.
En smuk dokumentar om kunst, tilgivelse, venskab og hvor meget man kan lære ved at være åben overfor andre mennesker.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

NB: Fra 1. juni blev der indført en ny model for lån af film hjemmefra på Filmstriben.
Du har hidtil været vant til at gøre brug af ’antal lån’, når du låner på Filmstriben. Fra den 1. juni stiller bibliotekerne i stedet et antal point til rådighed, som du skal bruge, når du ønsker at låne film. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan selv vælge, hvordan du ønsker at bruge dine point.
Der skal typisk bruges 4 point for at se en spillefilm, længere dokumentarfilm kræver 3-4 point, mens forskellige kort-, animations- og dokumentarfilm af op til 30 minutters varighed vil være pointsat til 1-2 point. Vores grænse på maks to film pr. måned bliver til 8 point som du enten kan bruge på 2 lange film eller flere kortere.

Vær opmærksom på: Du kan ikke overføre ubrugte point fra en måned til den næste. Du har således 8 point hver måned, som du kan anvende. Uanset om du har brugt dine point i den forgangne måned eller ej.

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer