Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – Roadmovie gennem 60’ernes østblok

Dagens anbefaling er Anca Miruna Lǎzǎrescu Tysk-rumænske tragikomiske Vores ferie med far (2016)
I 1968’s Rumænien beslutter de 2 brødre Mihai og Emil, at køre deres svagtseende far til Østtyskland, hvor han kan få en operation. Men undervejs bliver de i Tjekkoslovakiet overrasket af sovjetiske panservogne, på vej til at kvæler det gryende forår i Prag. Familien Reinholtz kan nu hverken rejse tilbage til Rumænien eller ind i DDR.
Men så sker det utrolige: Ved den rumænske ambassadørs mellemkomst modtager familien visum til Vesttyskland - og her venter dem et større kulturchok.
Charmere film om et totalitært styres absurditet, og familiær kærlighed og sammenhold.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

NB: Fra 1. juni blev der indført en ny model for lån af film hjemmefra på Filmstriben.
Du har hidtil været vant til at gøre brug af ’antal lån’, når du låner på Filmstriben. Fra den 1. juni stiller bibliotekerne i stedet et antal point til rådighed, som du skal bruge, når du ønsker at låne film. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan selv vælge, hvordan du ønsker at bruge dine point. Der skal typisk bruges 4 point for at se en spillefilm, længere dokumentarfilm kræver 3-4 point, mens forskellige kort-, animations- og dokumentarfilm af op til 30 minutters varighed vil være pointsat til 1-2 point.
Vores grænse på maks to film pr. måned bliver til 8 point som du enten kan bruge på 2 lange film eller flere kortere.

Vær opmærksom på: Du kan ikke overføre ubrugte point fra en måned til den næste. Du har således 8 point hver måned, som du kan anvende. Uanset om du har brugt dine point i den forgangne måned eller ej.

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer