Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – genial Oscarvinder

Søndag d. 25. april uddeles The Academy Awards eller Oscars for 93’ gang. Derfor er anbefalingen i dag sidste års vinder af en Oscar for Bedste film: Parasite (2019)

Sydkoreanske Bong Joon-ho har været en instruktør ”på vej” gennem flere år og har bl.a. skabt opmærksomhed med film som The host, Snowpiercer og Okja. Det helt store verdensgennembrud fik han med dramaet Parasite, som havde sin premiere til Cannes filmfestivalen i 2019, og vandt Palme d’Or.
Familien Kim, far, mor og en søn og datter i 20’erne, lever sammen i en lille kælderlejlighed. De kæmper en hård kamp for overlevelse, med lavtlønnede midlertidige jobs. Men gennem en ven, og ved at udgive sig som universitetsstuderende, overtager sønnen Ki-woo jobbet som engelsklærer for den meget rige Park-families teenagedatter. Snart får hele familien Kim arbejdet hos Park, naturligvis uden at afsløre deres familiebånd. Gennem bedrag, snyd og misbrug af en fersken-allergi ansættes søsteren som kunstterapeut, faderen som chauffør og moderen som husholdersker. Nu skulle lykken vende for familien Kim, men Park-huset har mange hemmeligheder, også hemmeligheder der kan ødelægge alt.

Bong Joon-hos mesterlig film om klassekamp og social ulighed, giver et frygteligt billede af den voksne socioøkonomiske kløft mellem rig og fattig. Med fotografering, scenografi og musik som medspillere hæver Bong sin film på mesterligvis. Og det bliver en film der kan se igen og igen, med nye indtryk, holdepunkter og forståelse hver gang. Et drama, med kulsort humor, visuel fortælleglæde, et twist så godt man skal se det for at tror det, og mest af alt en vrede, der løber gennem filmen som en flamme klar til at brænde alt af.

Parasite vandt i alt 4 Oscars: Bedste originale manuskript, Bedste instruktør, Bedste udenlandske film og Bedste film.

Læs mere om Oscarvinder på filmstriben her: aakb.dk/nyheder/film/and-the-oscar-goes-to

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer