Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – dokumentar om vores skærmforbrug

Vi bruger mere og mere tid i den digitale verden. Og foran en skærm. Den digitale forbindelse er i dag vigtigere end nogensinde og i denne pandemitid blevet et uvurderligt redskab i behovet for at holde kontakt med venner, familie og kolleger. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal bruge tid foran vores skærme, men hvordan vi kan vælge at bruge den tid på sunde måder.

Instruktøren John Hyatt undersøger i Screened Out (2020), hvordan sociale medier, smartphones, tablets og en andre enheder fundamentalt har ændret den måde, vi kommunikerer og opererer i verden på. For hvad sker der med mennesker, når de sidder klistret til mobile enheder dagen lang? Og hvordan kan vi bruge vores tid online, så vi opnår en berigelse af vores liv og ikke en ufrivillige isolering.
Screened Out er en dokumentar om verden lige nu. Hvordan vi selv kan ændre vores vaner og hvorfor det er så svært.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på https://www.aakb.dk/section/film

 

Materialer