Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – en tur i havet

Vi kan alle trænge til et kølig dyk i havet, under denne varmebølge. Dagens anbefaling er en tur med Jacques og Enzo i The big Blue.

Luc Besson var i 80’erne og 90’erne, sammen med andre unge instruktører, en del af en fransk filmbølge, der fik navnet Cinéma du look. Deres film, blev det sagt, var mere stil end substans, mere vision end historiefortælling. Det var ofte en glat, smuk visuel stil om unge, der følte sig fremmedgjorte i verden. Se selv om dette også kan ses i The big blue.
Jean-Marc Barr og Jean Reno spiller hovedrollerne, som de to dybhavsdykkere Jacques og Enzo. De har fra barnsben kæmpet om at dykke længere og længere ned, i havets blå dybder.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben