Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – Ingmar Bergman 100 år

Den store svenske instruktør Ingmar Bergman blev født d. 14. juli 1918. Heldigvis er der mange muligheder for at se en stor del af Bergmans film på Filmstriben. Som fredagsanbefaling har vi allerede nævnt Fanny og Alexander og Sommernattens smil. Dagens anbefaling bliver Persona, fra 1966, af flere betragtet som et af mesterværkerne i Bergmanns filmografi.
Bergman eksperimenterede i filmen med billeder, lyd, klipning og handlingens opbygning. Der er en vis psykologisk horror i Persona, der som film er blevet analyseret og fortolket igen og igen

Filmen handler om den ung sygeplejerske Alma og hendes patient, den kendte skuespiller Elisabet Vogler, som pludselig har holdt op med at tale. Lægerne mener fred og ro måske kan hjælpe Elisabet, og sammen med Alma flytter de hende til et sommerhus i den svenske skærgård. Alma passer Elisabet, betror sig til hende og begynder at have problemer med at skelne hvor hun stopper og Elisabet begynder.
Bergman skrev filmen efter at have mødt, sin ofte brugte skuespiller, Bibi Andersson sammen med hendes veninde Liv Ullmann. Bergman bemærkede hvor meget de to kvinder lignede hinanden og fik ideen til Persona.

Se en trailer til filmen

Se filmen på Filmstriben.

 

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

 

 

Materialer