Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – moderne western

I Texas mister brødrene Toby og Tanner deres mor. Det viser sig at familiens ranch er i fare for at komme på tvangsauktion. Og de har brug for penge nu. Især fordi der er fundet olie på deres land. Tanner har før været i problemer med loven, men vil gøre alt for sin bror. Og Toby vil give sine sønner, mulighed for den fremtid han aldrig selv fik. Deres løsning bliver at røve den bank de skylder penge. De mener banken vil stjæle fra dem. Så nu stjæler de fra banken.
Men retfærdigt eller ej, bliver Texas Rangers sat på sagen. Marcus Hamilton bliver sat på sagen og han får hurtigt mistanke til de 2 brødre. Hamilton er på vej på pension og vil have den sidste store fangst med før han slutter. Det kan kun slutte med et opgør.

Toby og Tanner spilles af Chris Pine og Ben Foster. Politimanden der jager dem, med besk determination, spilles af Jeff Bridges. Dagens anbefaling Hell or High water, fra 2016, er en noir Western med anti-helte, store åbne landskaber og skydevåben.

Se en trailer til filmen

Se filmen på Filmstriben.

 

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

Materialer