Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – Yes, RomCom’en er tilbage

Jeg elsker romantiske komedier, især når de er lavet godt. Desværre har der de sidste par år været en stærk nedgang i de gode af slagsen. Derfor bliver jeg også ekstra begejstret, når vi bliver begavet med en af de virkelig gode. Så det er med stor fornøjelse, at dagens anbefaling bliver The big Sick fra 2017.

The big sick er skrevet af Emily V. Gordon og Kumail Nanjiani, og er løst baseret på deres eget møde og forhold. Nogen vil måske genkende Kumail Nanjiani fra HBO serien Silicon Valley, hvor han spiller Dinesh.

Nanjiani spiller selv hovedrollen, som den pakistanske standupper Kumail. Han møder Emily til et show og de to falder for hinanden. Men det er svært, at holde på et forhold når Kumails familie ønsker han skal finde lykke i et arrangeret ægteskab – og ikke vil holde op med at invitere mulige brude til middag.
Det skaber spild deres forhold, at Kumail ikke vil fortælle sin familie om Emily, af frygt for at blive udstødt. Og hun derfor ikke føler han giver deres forhold en chance.
Men så bliver Emily alvorligt syg og Kumail står pludselig ved hendes sygeseng, sammen med hendes forældre. Som bestem ikke er begejstrede over Kumails behandling af deres datter. Emilys forælder spilles til perfektion af Holly Hunter og Ray Romano.

Har du brug for en pause fra solen, denne weekend, vil jeg anbefale du tilbringer 2 timer med Kumail og Emily.

 

Se en trailer til filmen

Se filmen på Filmstriben.

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

 

Materialer