DOX: DIREKTE 2019

Oplev nye dokumentarfilm når Aarhus bibliotekerne viser DOX:DIREKTE, som er en del af CPH:DOX

For andet år i træk giver CPH:DOX, gennem biblioteket brugere i hele landet mulighed for at deltage i DOX:DIREKTE. Vi invitere til fem aftener med simultanvisninger af premiereaktuelle film og live-transmitterede samtaler med spændende hovednavne.
Temaet tager afsæt i den litterære verden og filmene byder på et møde med blandt andre forfatterne Karl Ove Knausgård, Stieg Larsson, Elena Ferrante og Lone Frank.

Se hvor i Aarhus filmene vises, læs nærmere om den enkelte film og bestil billetter her:

Højbjerg bibliotek:
Onsdag d. 20. marts kl. 19.00 Ferrante Fever
Den italienske forfatter, der går under pseudonymet ‘Elena Ferrante’, står på listen over verdens 100 mest indflydelsesrige personer, på trods af at personen bag forfatternavnet endnu ikke har vist sit ansigt i offentligheden. Med filmen Ferrante Fever bliver vi alligevel klogere på forfatteren til de fantastiske bøger, der efterlader læseren med en særlig følelse af genkendelighed.

Dokk1:
Fredag d. 22. marts kl. 17.30 Hunting for Hedonia
Det er den danske forfatter, videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi Lone Frank og hendes bog Lystens Pioner, som er afsættet til filmen. Der lægges op til etiske diskussioner om hvor, grænsen går, når lægevidenskaben ændrer menneskers personlighed ved neurokirurgiske indgreb, og hvor meget vi som mennesker ønsker vores psyke og vores mentale egenskaber manipuleret.

Mandag d. 25. marts kl. 19.00 The Other Munch
I denne film følger vi en af Nordens største litterære stjerner, den norske novelist Karl Ove Knausgaard, i hans ærefrygtindgydende rolle som kurator på en stor udstilling med værker af folkehelten Edvard Munch. Knausgaard ønsker at kaste lys over nogle af Munchs hidtil mere oversete kunstværker, og i processen -og i samtale med Norges førende filminstruktør Joachim Trier- viser Knausgaard nye sider af både Munch og sig selv.

Onsdag d. 27. marts kl. 17.30 Democracy Ltd.
Demokratiets krise og den svigtende sociale sammenhængskraft er fænomener, der skaber overskrifter. Det hele bliver også let abstrakt. Her er filmen, der opsummerer den europæiske tilstand anno 2019. Fra nationalismens comeback til de Gule Veste, og fra udflytning af arbejdspladser - og til Østeuropa, hvor arbejdspladserne flytter hen. Vi hører begge sider i en grundig, engagerende og dybest set demokratisk film, der klipper fra land til land, og fra et synspunkt til et andet og tredje. Utilfredsheden og afmagten er voksende, men man bliver klogere på konflikten mellem interesser, når man lytter til folket selv.
 

Risskov bibliotek:
Torsdag d. 28. marts kl. 17.30 The Man Who Played With Fire
Oplev en mesterlig doku-thriller om journalist og forfatter Stieg Larsson; manden, der blev mest kendt for sin krimi-trilogi Millennium. Filmen fortæller om Larssons systematiske arbejde med at kortlægge og bekæmpe de tiltagende højreekstremistiske bevægelser i Sverige. Det bliver en kamp, der gennemsyrer hele hans voksne liv.

Materialer