Vil du være læseambassadør?

03.12.19
Er du mellem 10 og 14 år og vild med at læse? Så kan du blive én af vores nye læseambassadører.

Vi mødes på Dokk1 én gang om måneden, og du er selv med til at bestemme, hvad vi skal arbejde med. Det kunne være booktrailers, boganbefalinger på instagram, forfatterinterviews eller hyggelig snak om gode bøger. Du får også mulighed for at være med i afviklingen af arrangementer for børn på Dokk1. 

Du behøver ikke at være skrap til at læse, du skal bare have lyst til at dele dine læseoplevelser med andre!

Vi mødes mandag d. 13/1, tirsdag d. 4/2, torsdag d. 5/3, onsdag d. 1/4, mandag d. 4/5 og onsdag d. 3/6 - alle dage fra kl. 16-18. 

Tilmelding foregår pr mail til Mette Rabæk: merp@aarhus.dk

Det er gratis at deltage.