Slip din indre forfatter løs!

03.08.18
Vil du vinde en tur til Warner Bros. Studio London? Så skal du deltage i Herlufsholm Fantasy Bogmesses Novellekonkurrence!

Er du vild med fantasygenren og elsker at udfordre dig selv som forfatterspire?

Så er det nu, at du har muligheden for at deltage i Herlufsholm Fantasy Bogmesses store landsdækkende novellekonkurrence og b.la. vinde en tur til Warner Bros. Studio London .
 

Årets fantasy novellekonkurrence 2018, løber fra den 14. august til 14. september kl 12.

Du skal være mellem 10 og 18 år, for at kunne deltage i novellekonkurrencen.

Konkurrencen er inddelt i tre kategorier:

  • 10-12 år
  • 13-15 år
  • 16-18 år.

Der bliver trukket en vinder og en anden plads i hver kategori.

Der er fede præmier at vinde!

Første præmien i hver kategori, er en tur til Warner Bros. Studio London incl. fly.

Der udover får vinderne også deres noveller udgivet af Tellerup på bibzone.dk, samt en illustration af grafiker Danielle Finnster

Alle andenpladser vinder et gavekort til Bog & ide, sponsoreret af Langes Bog og idé i Næstved, samt et gavekort fra Tellerup.

Formelle krav til novellen

  • Novellen skal være skrevet i genren "fantasy".
  • Man må fortolke genren som man vil, bare novellen indeholder et element af magi, noget overnaturligt eller fabeldyr.
  • Novellen skal skrives på dansk. 
  • Novellen må højst fylde 10 A4 sider, med linjeafstand 1 ½ og bogstavstørrelse 12.
  • Novellen skal have navn, alder, tlf. nr., mail, adresse og titlen i sidehovedet.
  • Gem novellen i et word -dokument, og gem novellen med samme navn, som din fortælling har.  Så har vi lettere ved at finde din novelle mellem hundredvis af andre.

De indsendte noveller, der ikke holder sig til formen, er ikke kvalificeret til at være med i konkurrencen.

 

Din novelle skal sendes pr. mail til

Kathrine, på Kaebr@aarhus.dk

senest 14. september 2018 kl. 12.

 

De to bedste noveller i hver kategori vil blive offentliggjort på bogmessen den 20. oktober 2018.      

Materialer