"Skriv, skriv, skriv den gode historie"

16.04.21
Igen i år samarbejder 500 ORD med dansk3-6.gyldendal.dk. De stiller forløbet ”Skriv, skriv, skriv den gode historie” til rådighed for alle, der har lyst til at hjælpe kommende forfatterspirer på vej i danskundervisningen. Forløbet er frit tilgængeligt.

I forløbet vil eleverne opleve, at man kan blive bedre til at skrive ved at hente inspiration fra andres tekster, ved at dele sin skriveproces op i faser og ved at få respons på sin tekst fra andre.

Undervejs får eleverne også gode skrivetips af en vaskeægte forfatter, nemlig Hanne Kvist.

Et af forløbets vigtigste formål er, at eleverne får øje på, at de også kan være forfattere, så de får LYST til selv at skrive historier. Samtidig indeholder forløbet en række brugbare redskaber, modeltekster og stilladsering, så alle kan være med på deres eget niveau.

Måske sidder årets vinder af 500 ORD i din klasse?

Find skriveforløbet her: Forside | Dansk 3-6 | Gyldendals fagportaler Her kan du også finde informationer om, hvordan dine elever kan deltage i 500 ORD.

Forløbet er frit tilgængeligt frem til 1. juni 2021, som er deadline for at deltage i 500 ORD.