Nordlys - Skindæderen og Havets herre

En virkelig fin serie af Bjarke Schjødt Larsen fyldt med gamle sagn og myter, superhelte, spænding og moralske konflikter for børn fra 10-års alderen.

Se og hør anmeldelsen af bøgerne på Facebook - klik på billedet (åbner op i nyt vindue). 

Læs anmeldelsen - Havets herre

Da pigen Malou mister sine forældre i en eksplosion, som ingen kan forstå, hvordan hun selv har overlevet, får hun superheltekræfter. Og finder ud af, at med store evner følger også stort ansvar.

Malou begynder efterhånden at forstå sin nye rolle som Grønlands superhelt, men samtidig savner hun også sine forældre helt forfærdeligt, og hun overmandes nogle gange af lysten til at følge dem. Det store ansvar, der hviler på hende, er tungt, og hun ville sommetider ønske, at hun bare kunne være Malou. Hendes tante, Mona, er bekymret for hende, da Malou både skal være en helt almindelig teenager, men også helten Nordlys, når det kræves.

Som superhelt skal Nordlys både redde en besætning, hvis fiskekutter er blevet ramt af et kælvende isbjerg, hun skal snakke med fans, men hun skal også kunne skelne mellem rigtigt og forkert. Da en flok mennesker på et skib tages som gidsler af en mand, der kalder sig Akhlut, som dækker over et væsen, der indeholder både sjælen fra en ulv og sjælen fra en spækhugger, skal Nordlys derud i en fart. Hun finder ud af, at det hun troede handlede om magt, i virkeligheden handler om afmagt. 

Den tidligere amerikanske præsident er nævnt ganske kort, som et eksempel på rovdrift og grådighed blandt andet i forbindelse med hans ønske om at købe Grønland. En fin morale i bogen er, at ingen kan redde verden alene, ikke engang superhelte. Og at det er et fælles ansvar at arbejde på at bremse klimaforandringerne. Serien er en del af ’De unge helte’, og den er virkeligt velskrevet og illustreret af Bodil Bang Heinemeier, og det er masser af spænding og moralske konflikter for børn fra ca. 10 år.

Anmeldelsen på Litteratursiden

Materialer