Louis Jensen og de firkantede historier

08.03.21
Den aarhusianske børnebogsforfatter Louis Jensen er gået bort, 77 år gammel. Vi mindes ham gennem hans imponerende forfatterskab.

Louis Jensen var egentligt uddannet arkitekt, men valgte forfatterskabet som sin livsvej. Han slog igennem i 1986 med romanen Krystalmanden og har udgivet både romaner, digte, noveller, skuespil, billedbøger og kortprosa.

Èn af Louis Jensens helt store genialiteter var hans værk Hundrede historier, som endte ud med at være 1.001 små historier udgivet løbende hen over årene, i samlinger af ca. 100 af gangen. Historierne er kortprosa for børn skrevet så de danner en lille firkant på hver side.

Nedenfor har vi samlet en lang række af Louis Jensens udgivelser og vi siger tak for de mange fine skrevne ord.

Læs mere om Louis Jensen og hans forfatterskab på Litteratursiden ved at klikke her

Foto: Thomas Knopp.