Kunstskattejagt for børn og deres voksne

27.09.21
En kunstskattejagt & samtalestarter til kunsten i Dokk1. I efterårsferien kan du få udleveret en flip-flap ved bibliotekarskrivebordet i børnebiblioteket på niveau 2.2.

Vil du gerne lære Dokk1s kunst bedre at kende? Det har du mulighed for her. Ved hjælp af en flip flap kan du folde et skattekort og bruge den til at finde, undersøge og udfolde din viden om otte udvalgte kunstværker i Dokk1.

Det er op til dig, om du vil finde alle værkerne eller kun dem, som du allerhelst vil besøge. Følg tegningen for at folde din flip flap. Alle må være med.

God fornøjelse!