Klovnen der bare ikke var særlig sjov af Kim Fupz Aakeson

Billedbogen om at føle sig mindre værd, fordi man tror, man skal være en anden, er en nænsom, smuk og tænksom historie om livet - eller måske om et cirkus.

Se og hør anmeldelsen af bogen på Facebook - klik på billedet (åbner op i nyt vindue). 


Læs anmeldelsen

Klovnen Dummy, der i virkeligheden hedder Ulrik Christoffersen, er klovn i et cirkus. Han laver ballondyr, snubler i sine lange sko og prøver alle mulige skøre klovneting for at få folk til at grine. Han får i stedet publikums tanker til at gå på langfart og overveje de mennesker, de savner, dem de ikke gør nok for eller noget de gør, som de ikke bryder sig om at gøre.

Da Dummy tager en snak med den gamle, garvede og pensionerede cirkusløve Leo, opdager han, at publikum kun griner, når de ser en masse you-tube videoer, hvor nogen kommer til skade. Han forsøger sig, og umiddelbart griner folk lidt mere, men de tænker overvejende alligevel på nogen, som de har medlidenhed med, når de ser Dummy optræde. Til slut bliver han fyret som klovn. Men det vil publikum alligevel ikke være med til.

Dummy fik dem måske ikke til at grine, men han fik dem til at huske på ting, som de ellers aldrig tænkte på. Vigtige ting. Cirkusdirektøren indser at han må genansætte Dummy. Og da Dummy igen optræder i manegen, giver han næring til drømme hos både Leo og cirkusdirektøren.

De fleste af os har et ambivalent forhold til klovne. Vi har lidt ondt af dem, fordi de appellerer til en humor, der mest af alt minder om noget fra en stumfilm, samtidigt med at de også er ret uhyggelige. Hver gang Dummy laver en fejl, eller ikke får folk til at le, minder han publikum om deres egen utilstrækkelighed. Men hvis ikke klovne passer ind i cirkus, hvor skal man så gøre af dem?

Kim Fupz Aakeson er virkelig god til at sætte spot på hverdagens udfordringer og sætte dem i andre sammenhænge. Norske Stian Hole, der er kendt for sine smukke, detaljerede og collagelignende illustrationer, har opbygget en kompletterende modvægt til den poetiske og melankolske tekst. Den samlede fortælling i røde, orange og gule undertoner er nærmest eventyrlig i denne cirkusverden med løver, en cirkusdirektør med en lang pisk og akrobater med dødsforagt. Sammen skaber forfatter og illustrator stærke portrætter i et virvar af heste i savsmuld, duer og tryllekunster og en gammel løve, der ryger pibe.

Læs anmeldelsen på Litteratursiden.dk

Materialer