Læsedyst 2021

Den store læsedyst for hele familien

10.02.21
Løs udfordringerne sammen hjemmefra i løbet af vinterferien og deltag i konkurrencen om at vinde en hyggekurv med lækkerier for hele familien.

Brug din vinterferie til at være med til en hyggelig læsedyst for hele familien!

I år gælder det ikke om at læse tusindvis af sider, men i stedet gælder det om at stå sammen som familie og løse forskellige sjove og hyggelige læseudfordringer. Der er 20 udfordringer, og hvis man i familien løser mindst 15 af udfordringerne, er man med i konkurrencen om en hyggekurv med lækkerier for hele familien. Nogle opgaver skal I løse sammen, og nogle opgaver kan I løse hver for sig.

I kan printe bingopladen ud og sætte krydser ved de udfordringer, I har løst. Har I ikke en printer, kan I i stedet skrive udfordringerne ned på et stykke papir.

Når I har løst mindst 15 af udfordringerne, tager I et billede af bingopladen/papiret og sender til hokar@aarhus.dk. Vi vil selvfølgelig gerne følge med når I løser udfordringerne, så I må meget gerne tage billeder og sende til os undervejs eller tagge Aarhus Bibliotekerne, hvis I lægger billederne op på sociale medier.

Sidste frist for indsendelse er søndag d. 21. februar! Og vinderen trækkes og får direkte besked i løbet af uge 8. I kan begynde at løse jeres udfordringerne, når I går på vinterferie.

Opgaverne skulle gerne give sig selv, men undrer du dig alligevel over, hvad en BogBento og et BookFace er?

 

En BogBento er et billede af en bog, hvor man udenom har sat fysiske objekter, der passer til historien eller personerne i bogen.

 

BogBento

 

En BookFace er et billede, hvor man kombinerer forsiden på en bog med sig selv eller noget andet, så det passer med billedet på forsiden.

 

BookFace

 

Her kan du hente filen og printe den ud.

Filer