Den hemmelige rejse af Lowe Aspviken

05.08.22
Spændende optegnelser fra et livsændrede eventyr i en gæv og klog sømandsfortælling for større børn.

Se og hør anmeldelsen af bogen på Facebook - klik på billedet (åbner op i nyt vindue).

Albertina bor i Göteborg med sin far, skibskaptajnen Jeremias Albertsson, som har sejlet på de syv have, besøgt alle kontinenter og er kendt af alle sømænd i Göteborg. Albertinas mor døde i et skibsforlis, da Albertina var to år gammel. Hendes far har lært hende at navigere efter stjernerne, og de ønsker begge, at Albertina engang selv kan blive kaptajn, men desværre kan piger ikke stå til søs.

Hendes far har fortalt hende fortællingerne om alle de væsner, man kan møde til havs. En dag hvor hun besøger sin far på kroen Morgengry, kommer en fremmed ind ad døren, og al snak forstummer. Da han går igen, fortæller Albertinas far, at den fremmede har bedt ham være kaptajn på et skib, der sejler inden for få dage, og i mellemtiden skal Albertina bo hos sin faster Sofia. Få dage senere vågner Albertina ved, at hendes far er på vej ud ad døren uden at sige farvel. Hun lister sig efter ham, da han går ombord på skibet, og fra det øjeblik bliver Albertinas liv aldrig det samme igen.

'Den hemmelige rejse' er en eftertænksom sømandsfortælling, der rummer både humor og alvor og tager læseren med til søs på et stort skib i midt 1800-tallet. Man præsenteres for de forskellige sagnomspundne væsner, der knytter sig til havet, og samtidig er det en fin fortælling om en lille pige, der skal træffe voksne og tunge beslutninger.

Materialer