BILLEDKUNSTENS DAG 2019

13.03.19
Vær med til at hylde BILLEDKUNSTENS DAG

I dag, onsdag d. 13. marts, er det BILLEDKUNSTENS DAG.

BILLEDKUNSTENS DAG er en tilbagevendende landsdækkende begivenhed, der foregår lokalt hvert år onsdag i uge 11. Dagen sætter fokus på børn, unge og billedkunst.
Den viser mangfoldigheden i billedkunstundervisningen, børnenes udtryk og billedkunstkompetencer.

BILLEDKUNSTENS DAG er en anledning til at vise, hvad billedkunsten kan både i skolen og i fritiden og er samtidig en oplagt mulighed for at indgå nye samarbejder mellem f.eks. skoler, billedskoler, talentskoler, museer, biblioteker, kunstnere og andre kultur- og uddannelsesinstitutioner og aktører, der arbejder med billedkunst, arkitektur og design – eller måske med noget helt andet.

Så GRIB pensel, malergrej eller helt andre materialer og kast jer ud i det kreative univers enten derhjemme eller på Dokk1, hvor ugens KREA-værksted er dedikeret til BILLEDKUNSTENS DAG.
Her kan du male fine, finurlige og farverige fugle i akvarel og blive medskaber af et større værk, når fuglene hænges op på det store træ i pusterummet. Værkstedet har ekstraordinært udvidet åbent i dag fra kl. 14.00 - 18 .00. Det er gratis at deltage, og man kan bare møde op, men børn skal være i følge med en voksen. Læs mere om værkstedet her:

https://www.aakb.dk/arrangementer/boern/krea-vaerksted-billedkunstens-dag

Har du lyst til at se mere fra billedkunstens dag rundt omkring i Danmark, kan du søge på #billedkunstensdag på Instagram eller Facebook, samt selv lægge dine fine kreationer op med samme #. På den måde kan du hjemmefra også være med til at udbrede det kreative felt og give dit bidrag til BILLEDKUNSTENS DAG.

Direkte link til siden her: https://www.danmarksbilledkunstlaerere.dk/billedkunstens-dag-2019/

Materialer