Ordblind hele livet

Uge 40 er international ordblinde uge, og Aarhus Bibliotekerne er klar med en temadag om ordblindhed og en række andre arrangementer om emnet. På temadagen sættes der fokus på ordblindhed, når man er ung og voksen.

Randi Heide fra Aarhus Bibliotekerne fortæller, at der stadig er mange unge og voksne ordblinde, der skjuler deres udfordringer, og det er virkelig ærgerligt, for der er god hjælp at hente, fx bare via ens egen mobil:

”Det er aldrig for sent at komme i gang, man er jo ordblind hele livet, og hvorfor ikke kaste sig ud i det og opleve at noget bliver lettere?” siger Randi Heide.

Så kig forbi, hvis du er ung eller voksen ordblind, eller pårørende til én der er. Temadagen er relevant fra udskolingsalderen.

Se alle arrangementer om ordblindhed her: www.aakb.dk/tags/ordblind

Temadagen er skabt i samarbejde med Ordblinde / Dysleksiforeningen og Kompetencecenter for Læsning og en række uddannelsesinstitutioner.