Bogpakker til børn i dagtilbud

13.06.22
Masser af bøger til børn i dagtilbud

At have bøger omkring sig er vigtigt, hvis børn skal blive fortrolige med bøger og se læsning som en naturlig del af hverdagen. Bøger skal derfor være tilgængelige og kunne vælges til på lige fod med legetøj og andre aktiviteter.

Med projekt ”BOGglad Aarhus” får børn i en række daginstitutioner i Aarhus adgang til en alsidig bogsamling, når hundredvis af børnebøger lander i institutionerne. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Bibliotekerne og Børn & Unge, og det afvikles over 2 år med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Læs mere om projektet her.

Temaer i bogpakkerne
Bøgerne i bogpakkerne er udvalgt i samarbejde mellem de enkelte institutioner og det lokale bibliotek. Udvalget af bøger spænder bredt, men kan overordnet inddeles i fire grupper:

  • Rim & remser
  • Hverdagen, følelser & forskellige familieformer
  • Til de nysgerrige: bøger om kroppen, maskiner, dyr, natur og universet
  • De populære

Rim og remser er populære blandt børn i 0-6 års alderen. For det er sjovt at rime og at lege og eksperimentere med ord, remser og vrøvlevers. Sproget spræller, sanses og mærkes, når ord rimer, og så er det lettere at lære og huske nye ord. Fornemmelsen for sprogets rytme og lyde er også vigtig, når man skal lære at læse.

Rimbøger af Marianne Iben Hansen og Lotte Salling er efterspurgte hos dagtilbuddene, men også Jacob Martins Strids udgivelser er populære. I listen herunder ses et udvalg af de rim & remser, som dagtilbuddene får glæde af.

Materialer