Spindeforening spinder garn og samvær i Harlev

Hver tredje tirsdag mødes en gruppe garnglade ”håndværkere” til Spindeaften på Harlev Bibliotek. Her kan du prøve at spinde dit eget garn af uld og lære det gamle, fine håndværk at kende.

Bag initiativet står Spindeforeningen i Harlev, som er én blandt flere partnere, der laver arrangementer på biblioteket.

”Alle disse tiltag giver liv i huset, og brugerne føler, at det er deres sted.  Det giver mig mulighed for at tilbyde en masse forskellige arrangementer på biblioteket, som jeg ikke kunne løfte alene,” fortæller Malene Højvang Jensen, der er bibliotekar på Harlev Bibliotek.