Ugens Aarhushistorie: Toldkammeret – en arkitektonisk perle på havnen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
29.10.21
Hack Kampmann er arkitekten bag flere af byens fredede bygninger, og blandt disse er den imposante bygning på havnen, der indtil 1995 fungerede som byens toldkammer. I dag har bygningen meget passende adresse på Hack Kampmanns Plads.

Fredede bygninger i Aarhus Artiklen er en del af artikelserien "Fredede bygninger i Aarhus".

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en ny artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse, deres historie og deres særlige kvaliteter. Find meget mere om husene på www.Aarhuswiki.dk.

 

Billedet viser Hack Kampmanns smukke toldkammer fotograferet omkring 1903. Ukendt fotograf, ca. 1903, Aarhus Stadsarkiv.

 Billede: Hack Kampmanns smukke toldkammer fotograferet omkring 1903. Ukendt fotograf, ca. 1903, Aarhus Stadsarkiv.

De første toldkamre

Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i Aarhus Å, der dengang fungerede som byens havn. Det første toldkammer, vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler Peder Brendstrup havde ladet det opføre i 1753. Toldboden hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Toldboden var i funktion frem til 1809, hvorefter man klarede sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod bugten. I 1838 blev den første statsejede toldbod opført ved Mindet ikke langt fra det nuværende Hotel Atlantic. Placeringen lige ved åmundingen på åens sydside gav den en central beliggenhed midt imellem den gamle åhavn og den nye kysthavn, der blev anlagt i 1840’erne. I sidste halvdel af 1800-tallet nærmest eksploderede byens vækst, og havnen var byens omdrejningspunkt. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Da skibenes last skulle igennem tolden fik byens toldkammer mere og mere travlt og havde brug for større oplagsplads.

I 1868 lod staten opføre et nyt stateligt toldkammer, men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man BP-huset (i dag Europahuset).

Et hus formet som et byvåben

Et nyt toldkammer måtte til, og til at tegne det blev kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann hyret ind. Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Havnegade og havnens store midterbassin ved Pier 1. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898.

Bygningen blev opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget var en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere byens våben. Det indre er præget af terrazzogulve, messinggreb, smukke døre og mange detaljer.

Toldbygningen var dog ikke et kunstværk men en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. Aarhus Havn var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende havde brug for frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.

Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed Wilson og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som dengang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898.

I 1990 ophørte Aarhus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Aarhus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I dag er bygningen privatejet og blandt andet indrettet som restaurant.

Fredning

Kampmanns smukke gamle toldkammer blev i 1985 fredet. Fredningen blev blandt andet begrundet med, at den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning. Der blev lagt vægt på, at bygningen formidlede, at Aarhus i slutningen af 1800-tallet var en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning. Havnens industri havde stor betydning for byens vækst, og en ny stor toldkammerbygning, opført som et arkitektonisk mesterværk, gav byen mulighed for at fremføre sig som en af de vigtigste havnebyer i landet.

De bærende fredningsværdier for toldkammerets ydre knyttede sig til bygningens form med midterfløj, tårne, sidefløje, pakhus, hegnsmur og portbygning. Hertil kom alle bygningsdele og -detaljer, herunder granitsoklen, de røde, blanke mursten i forskellig brænding, formsten, gesimser og sandstensdetaljer, alle ældre døre, vinduer og kviste med samtlige detaljer såsom greb og hængsler samt lamperne over dørene. Derudover var fokus på det de store, delvist ubrudte skifertage med kobberinddækninger, og endelig knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.

Ved bygningens indre blev der set på den velbevarede ældre grundplan, herunder især forhallen og det store trapperum. Hertil kom det store rum mod syd, inddelingen med kontorer, tjenestelejlighed, fordelingsgang og mindre rum i forbindelse med frilageret samt de store åbne loftetager i alle bygninger og tårne. Endvidere gjaldt det alle velbevarede, ældre overflader, herunder brædde- og terrazzogulve, pudsede vægge og lofter, rundbuede åbninger samt alle bygningsdele og -detaljer herunder trapper, paneler, døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler samt alle bemalinger. Ligesom ved bygningens ydre knyttede de bærende fredningsværdier sig også til den traditionelle materiale- og farveholdning.

Materialer