Sprogstart 0-6 år

Vil du booke et færdigudarbejdet Sprogstartsforløb til dit dagtilbud?

Sprogstart er bibliotekernes sprogindsats for børn i alderen 0-6 år. Sprogstart 1-3 år henvender sig til børn i dagpleje og vuggestue, og Sprogstart 3-6 år er rettet mod børnehavebørn.

Dagplejere, vuggestuer og børnehaver har mulighed for at låne et Sprogstartssæt, der består af seks Sprogstartsposer og en pose læringsmaterialer. I hver Sprogstartspose er der en billedbog, et ark med fokusord, billedkort, sjove sproglege og forskellige konkreter. Desuden er der en udførlig trin-for-trin manual til den voksne, der skal afvikle posens indhold.

Formålet med Sprogstartsposerne er:

  • At styrke børns sproglige udvikling.
  • At åbne for børns glæde ved sprog og læsning.
  • At skabe rammer for fælles litteraturoplevelser.

Forløbene kan bookes på bibliotekerne, og de afvikles i dagtilbuddet af dagplejere og pædagoger.

Kontakt: Børnebibliotekar Annie Christensen ach@aarhus.dk eller biblioteksformidler Nina Tønder tnis@aarhus.dk 

Læs mere om Sprogstart 1-3 år her
Læs mere om Sprogstart 3-6 år her