Albus' visuelle identitet

Kamila Slocinska står bag de mange fine illustrationer, som tilsammen danner Albus festivals visuelle univers. Illustrationer er bearbejdet af grafiker Thomas Kallmoes Vestergaard.

Der er ikke nogen historie bag karaktererne, og det er op til beskueren at digte sin egen. Illustrationerne er gjort af en række ’landskaber’ – geomestriske former og en række væsner og sammen udgør de Albus’ visuelle univers. Illustrationerne kunne være taget ud af en billedbog, men er det ikke, og væsnerne er lidt udefinerbare både mht. alder, køn og ’slags’. Kamila Slocinska har leveret en række illustrationer, som kan skilles ad og samles på forskellige måder alt efter behov – og det står os frit for at lege med dem. Illustrationerne kan bruges igen år efter år, og kan sammensættes på nye måder. De er genkendelige og karakteristiske og giver liv til Albus både under festivalerne og ind imellem.

Den visuelle identitet er både legende og seriøs – både for børn og for voksne og afspejler på den måde festivalens DNA.