Meet Up for ordblinde

Meet Up for ordblinde startede i 2016 som et åbent "værksted" for ordblinde - primært studerende.
Det første halve år var det åbent hver torsdag fra kl. 16-18.
Vi havde gennem deltagere fra det tidligere NOTA DUO projekt - fået kendskab til to ordblinde studerende, der gerne ville være med til at bemande det. En biblioteksansat med ordblindelærerbaggrund var også en del af det faste team.
Der er tilknyttet en Facebookgruppe "Meet up Dokk1" som har godt 100 medlemmer.
 
Der har efterfølgende været ønsker fra brugerne om at give mødedagene noget specifikt indhold.
Indholdet har indtil sommer 2018 været:
 
  • Notatteknik og læseforståelse
  • Stress, manglende overblik og ordblindhed
  • Hjælpemidler på videregående uddannelse
  • Eksamensangst
  • Diktering
  • NOTA
  • Stress, depression og ordblindhed
  • Hvad er ordblindhed?
Man kan læse mere om de forskellige oplæg under arrangementer.
 
Der kommer mellem 1-15 deltagere pr. gang.
Efter det store fokus på arrangementer for ordblinde pga. projektet - er målgruppen blevet mere spredt, og det benyttes ikke længere kun af studerende.
 
Vores indsigt:
I starten var der ikke noget specifikt indhold - man mødtes og hjalp hinanden over en kop kaffe. Målgruppen var primært studerende fra videregående uddannelser. 
Udfordringen var at få nok til at møde op på samme tid, og det næste halve år var "værkstedet" åbent første torsdag i måneden.
Der er løbende kommet flere frivillige til afviklingen, og konceptet har også ændret sig undervejs.
Deres feedback på det manglende fremmøde har bl.a. været, at de er under tidspres, de komme kun til noget, som de har brug for lige pt. og så skal de fleste tage tilløb, før de møder op. 
Nu kører vi 4-5 gange halvårligt på forskellig ugedage - og med indhold. Det har hjulpet på fremmødet, at der er specifikke oplæg eller indhold. Nogle synes dog, det var lettere at benytte, hvis det var hver uge.
Det er en aktivivtet, der skal hjælpes i gang over en lang periode - og der skal ligeledes lægges kræfter i indholdet.