Bedre formidling af digitale tekstlicenser

Projektbeskrivelse:

”Bedre formidling af digitale tekstlicenser” er et DDB projekt, der handler om at synliggøre og øge brugen af bibliotekernes digitale tekstlicenser. Der indgår en række biblioteker i projektet, og hvert bibliotek undersøger med hvert sit formidlingsgreb, hvordan det er muligt at forøge brugen af udvalgte tekstlicenser. Hos Aarhus Kommunes Biblioteker skal projektet undersøge, hvordan en målrettet formidling af udvalgte tekstlicenser i biblioteksrummet kan være med til at øge synligheden og anvendelse af bibliotekernes tekstlicenser.

Projektet skal formidle Comics Plus, Zinio og PressReader i biblioteksrummene på Dokk1 og Risskov Bibliotek og vil undersøge, om anvendelsen af 3 udvalgte tekstlicenser stiger, hvis de digitale licenser bringes i spil til specifikke målgrupper, så de giver mening i forhold til målgruppernes interesser. Derfor tilstræbes det i projektet at markedsføre de 3 udvalgte tekstlicenser, der hvor brugere af de fysiske tegneserier, tidskrifter og aviser normalt findes disse.

Det er endvidere projektets formål at kombinere det digitale og det fysiske i formidlingen af licenserne i biblioteksrummet, så det digitale bringes i spil i sammenhæng med det fysiske.

Projektets formål
De overordnede formål med dette projekt er:

  • At synliggøre og øge brugen af bibliotekernes digitale tekstlicenser
  • At formidle bibliotekernes digitale tekstlicenser i biblioteksrummet
  • At bringe tekstlicenserne i spil til specifikke målgrupper
  • At bringe de digitale licenser i spil, der hvor man finder de fysiske tegneserier, magasiner og aviser
  • At kombinere det fysiske og det digitale i formidlingen i biblioteksrummet

Støttet af:
Projektet er støttet af DDB.

Kontakt
Britt Skjoldborg, skbr@aarhus.dk