Social medie strategi for eReolen

Projektbeskrivelse

Projektet skal udvikle særskilte strategier og handlingsplaner for brugen af sociale medier for eReolen og Litteratursiden med særligt fokus på Facebook. Målet er at sikre en strategi, som vil bidrage til formidlin-gen af indholdet på de to sider på en måde, der er tilpasset de sociale medier. Sociale medier giver mulig-hed for at løfte formidlingen af e-bøger særligt ved at give brugerne mulighed for at indgå i og være en del af formidlingen og fællesskabet om litteratur. 
Bibliotekerne har i dag mulighed for at opnå øget synlighed og kendskab til brugerne gennem tilstedevæ-relse på de sociale medier, hvorfor en gennemarbejdet strategi og handlingsplan for brugen af sociale medier vil være af stor strategisk værdi. Strategien vil være eksemplarisk, og skal kunne bruges af andre digitale biblioteksservices og lokale biblioteker som inspiration. 

Projektets formål

De overordnede formål med dette projekt er:

  • At udvikle en strategi og handlingsplan for brugen af sociale medier for eReolen med særlig fokus på Facebook. 
  • At synliggøre eReolens allerede eksisterende litteraturformidling og afklare, hvordan vi bedst formidler specifikt på de sociale medier.
  • At øge brugerinvolveringen og sikre en realiserbar plan for brugen af de sociale medier. 
  • At øge kendskab til eReolens brugere, samt afklare hvor og hvordan de bedst nås, så formidlingen bliver målrettet og relevant. 
  • At nå ud til nye brugere, som ikke allerede kender til eReolen, samt styrke forbindelsen til eksi-sterende brugere.
  • At gøre Facebook til en platform for effektiv formidling af udvalgte temaer, nyheder, titler mv.  

Projektorganisering
Projektpartnere:
•    Litteratursiden
•    eReolen

Projektet er støttet af 
Danskernes Digitale Bibliotek (DDB)

Kontakt
Emma Alnor, emmal@arhus.dk