Undersøgelse & inspiration

Design Thinking handler om brugernes behov, og det er derfor centralt, at brugerne inddrages på forskellig vis. Det kan bl.a. ske via interviews og observationer.
Observationer
Det kan være brugbart at få indsigt i, hvordan brugerne agrer i forskellige situationer - ofte agerer de anderledes, end de har fortalt.
Vi har bl.a. observeret en bruger, der aldrig har været på biblioteket før. En bruger, der ikke er i non-readers målgruppen.
Vi ville have indsigt i, hvordan han orienterer sig, hvor han går hen, hvordan han vælger bøger, og hvad hans umiddelbare oplevelse er af biblioteket.
 
Vores indsigt:
  • Han var udelukkende visulet orienteret
  • Han havde ikke fået nogen fornemelse for inddelingen af materialerne
  • Han kigger kun på, om der er nogle spændende forsider
  • Han kunne ikke finde på at spørge en bibliotekar, da han ikke søger noget bestemt
  • Han synes bøgerne i faglitteraturen så mest interessant ud
  • Han ville gerne have flere udstillinger

Derudover har vi observeret:

  • Undervisningen af en klasse på SOSU skolen
  • Fælleslæsning af en HF klasse
  • En ny to-sproget bruger i biblioteksrummet
 
Interview
Interviewe er en anden måde at få input på. Her har man mulighed for at præcisere og strukturere spørgsmål for at få de oplysninger, man søger.
 
Vi har interviewet:
  • To-sprogede kvinder i deres hjem
  • Forlagsredaktør
  • Boghandler
  • Kursister fra CSV, Vejle
  • Museumsinspektør
  • Kursister fra SOSU
  • FVU underviser
  • Ordblindekursister fra Campus, Vejle
  • Næstformand i 3F
Vores indsigt:
Når man interviewer har man mulighed for at komme lidt mere i dybden, især hvis spørgsmålene stilles på den rigtige måde.
Det kræver lidt øvelse og indsigt - så man lærer at stille åbne spørgsmål, der giver svar med reflekteret indhold.
Det kræver også en del forberedelse, og der skal måske lidt overvindelse til at kaste sig ud i det.
Det er også vigtigt, at man udvælger interviewpersonerne bredt, så man får indblik i sin målgruppe fra flere sider.
Vi fik mange brugbare indsigter via interviews - og ikke mindst en tættere relation i dialogen. 
En del af kontakterne skabte grobund for efterfølgende samarbejde, og flere blev også brugt til prototype-testning.
 

Man kan læse mere om Design Thinking: https://www.aakb.dk/designthinking