Til www.aarhus.dk
Du er her

Aung San Suu Kyis og Burma på film

Aung San Suu Kyis og Burma på film

26 april 2012 af Marie Poulsen
Den 25. april 2012 havde storfilmen ’The Lady’, der handler om den burmesiske demokratiforkæmper Aung San Suu Kyis dansk præmiere. Hvis du interesserer dig for konflikten i Burma, kunne du også meget vel kaste dig over Anders Østergaards Oscar-nominerede dokumentarfilm ’Burma VJ’, som du kan se via bibliotekerne.

 

 

Det er tre uger siden Aung San Suu Kyis blev valgt ind i Myanmars (det tidligere Burma) parlament med et stort flertal. Det var en kæmpe sejr for de demokratiske kræfter i landet, der i årtier har kæmpet for at slippe af med det militærregime der holder befolkningen i et jerngreb. Aung San Suu Kyis er for mange personificeringen af denne kamp. Hun er datter af borgerrettighedsforkæmperen Aung San, der var en af hovedkræfterne bag Burmas uafhængighed fra Storbritannien i 1947. Hun blev for alvor verdenskendt, under sin 15 år lange husarrast som militærregimet stod bag. I 1991 modtog Suu Kyis Nobels fredspris for sit arbejde, og nu, mere end tyve år senere, aner man efterhånden nogle spirende demokratiske tendenser i Myanmar.

Via bibliotekerne kan du låne Aung San Suu Kyis’ samlede taler og artikler om forholdene i Burma ’Mit Burma og andre artikler’ samt Justin Wintles Suu Kyis biografi fra 2007 ’Perfect Hostage’.

Hvis du interesserer dig for konflikten i Myanmar, kan du se den anmelderroste og meget anbefalelsesværdige dokumentarfilm ’Burma VJ’ af den danske instruktør Anders Østergaard. Filmen handler om modige amatør-journalister i Myanmar, der kæmper for at dokumentere militærregimets grusomheder med livet som indsats. Du kan låne den på biblioteket eller se den på Filmstriben.dk HER.  

    Materialer: