Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Tæt på naturens ynder

02.01.18
Lene Damtofts knivskarpe kameraoptagelser viser det vi normalt ikke lægger mærke til, nemlig de helt fantastiske små undere i naturens detaljer. Vi kommer helt tæt på en overset, men vidunderlig verden af former og farver på de store fotografiske aluminiumsplader, der udstilles på Højbjerg Bibliotek i januar

Damtoft finder sine motiver overalt
-men for det meste der, hvor noget gror, vokser og spirer. Med sig har hun kammeraet og sin særlige evne til at udse sig den del af naturen omkring hende, der skal optages. Når man kommer helt tæt på de små blade og strå i skovbunden og kan spejle sig i vanddråber og funklende morgendug, opstår nye strukturer, billeder og landskaber. Damsholts billeder omfatter også de mere traditionelle landskabsmotiver, men alle er de præget af liv, farver og bevægelse: Sol står op, skyer former himlen, spirer finder vej op af jorden, blomster folder sig ud, istapper drypper, skum og tang skylles op på stranden, vanddråber triller af grønne blade. Det er spektakulært når småt er i stort format.

Det er ikke lige til at se det, men nu ved jeg det tilfældigvis godt
Damtoft bor med sin familie i Mårslet og den spændende udforskning af naturen med kammeraet hører til i hendes fritid, hvor hun søger mod skov, strand og have. Hendes dekorative billeder er ophængt mange steder, både offentligt og privat, hos virksomheder og hjemme i stuerne, hvor billederne bringer lys og friske farver ind i samklang med rummene. Det er derfor med stor glæde at vi kan præsentere Damtofts værker på Højbjerg Bibliotek, hvor alle bibliotekets brugere kan nyde udsigten til naturens små ynder og undere.