Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Partner
Udstillinger

Muslimske Kvinder - en pop-up udstilling

01.10.20 - 31.10.20
Hele oktober måned får Gellerup Bibliotek besøg af Kvindemuseets pop-up udstilling "Muslimske kvinder – hverdagsliv, nuancer og repræsentation"

Hvem er de muslimske kvinder i Danmark? Muslimske kvinder tales ofte om og på vegne af i danske medier og politik, men sjældnere med – og på egne præmisser.
I sommeren 2019 samledes en arbejdsgruppe af muslimske kvinder, med formålet at lave en pop-up udstilling om netop at være muslimsk kvinde i Danmark.

I udstillingen, der nu står færdig, kan du læse digte indsendt af muslimske kvinder over hele landet og breve skrevet til et yngre selv.
På film deler kvinderne i arbejdsgruppen nogle af de spørgsmål, man ofte får som muslimsk kvinde i Danmark – og går i samtale om svarene.
Du kan møde genstande repræsentative for hverdagslivet for forskellige kvinder og gå på opdagelse i den digitale side af hverdagslivet med uddrag fra instagram-opslag og snap chats.

Den nye pop-up udstilling er om og af muslimske kvinder – i flertal og flertydighed. Om hverdagsliv, nuancer og mangfoldighed.
Pop-up udstillingen er skabt som del af et Ph.D. projekt under det større forsknings- og formidlingsprojekt, Køn redelighed – Hverdagsliv, aktivisme og diversitet. Projektet er et samarbejde mellem Kvindemuseet og Aarhus Universitet.