Om dette arrangement

Tid
7:05 - 22:05
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Elsted Kirkebog 400 år

30.11.21 - 05.12.21
Udstillingen "Elsted Kirkebog 400 år" kan ses på Lystrup Bibliotek fra den 9. november 2021

På 4 plancher fortælles historien om kirkebøgernes indføring og udvikling, her i sognet og på landsplan. Fra den første spæde begyndelse, hvor den enkelte præst selv bestemte, hvordan bogen blev ført og selv måtte bekoste anskaffelsen, til den digitale personregistrering i vore dage.
Under vejs kan man få indtryk af hvilke oplysninger, man kan finde på de forskellige tidspunkter i historien. I begyndelsen var det faderen der anmeldte fødslen og navngav barnet, ofte blev moderen slet ikke nævnt. Andre gange var barnet uægte og det blev noteret i kirkebogen, hvornår pigen stod frem for menigheden og evt. udlagte barnefar.
De sidste kirkebøger, før ”Den nye kirkebog” DNK i 2003 blev indført, havde faste skemaer og forvaltningsloven foreskrev, hvordan bøgerne skulle føres, at der skulle være 2 eksemplarer – en Hovedbog og en kontrabog, som ikke måtte opholde sig under samme tag om natten samt at de skulle føres af en præst og en kordegn og konteres jævnligt, samt at ved uoverensstemmelser imellem bøgerne da gjaldt præstens hovedbog.
Udstillingen kan ses i hele bibliotekets åbningstid.