Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Sted
Danmark
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Det store vingesus over Højbjerg

02.05.18
En overvældende fællesudstilling med et spændende fugletema, der præsenteres ved fernisering fredag 4. maj kl. 16, og kan ses resten af måneden på Højbjerg Bibliotek

En spændende udstilling
Hele 13 kunstnere fra de to kunstværksteder og atelier Krapplak og Chokoladefabrikken på Oddervej står bag den store udstilling med temaet Fugle. Ligesom udstillingens materialer og medier varierer lige fra maleri og collage, til glas og keramik, er fortolkningerne også mange på store og små fugle, vingesus, store højder, fjer, næb og kragetæer. Det er en helt forrygende oplevelse og en elegant fugleflugt fra hverdagens larm, som venter børn og voksne på Højbjerg Bibliotek i maj måned.

En sang fra mange næb
De erfarne kunstnere har i længere tid arbejdet under det fælles tema og inspirationen og fascinationen har været drivkraft, når maling, ler og glas er blevet bearbejdet, formet og modelleret til de spændende værker, der er blevet til bag de små vinduer ud mod Oddervej. Med ferniseringen den 4. maj kl 16.00 lukkes dørene op for en helt fantastisk oplevelse på biblioteket.