Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Blæst fra munden og formet i hånden

03.04.18
Line Gottfred Petersens glas har mange smukke farver og lige så mange fantastiske strukturer og former, som kan beundres på Højbjerg Bibliotek i april måned

Håndværk og Brugskunst
Glasværkerne får deres personlige præg ved sandblæsning og slibning. Sammen med glassets forskellige karakterer og forskellige grader af transparens og gennemsigtighed. Det er ren slik for øjet at gå på opdagelse i former, farver og de taktile overflader, som gør værkerne til noget helt specielt. Både store og små kan sagtens kigge dybt i glasset på biblioteket i april -og gå både forfriskede og opstemte fra bibliotek og udstilling.

Unik kunstner og flotte værker
Petersen har siden uddannelsen på Glas og Keramikskolen på Bornholm udstillet sine værker i både ind- og udland, hvor de har vundet hæder og priser ved flere lejligheder. Både unika og de mange serier af større og mindre glasværker er meget gennemarbejdede. Petersen har hentet sin inspiration gennem mange års erfaring, udlandsophold, kunst- og glasskoler verden over. Det er en anerkendt international kunstner som gæster Højbjerg Bibliotek med sine værker i april måned.