Foto: Luftfoto af Aarhus Ø med det påbegyndte byggeri af Lighthouse i forgrunden. Fotograf: Axel Schütt, 2019, Århus Stiftstidende.

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Sted
Dokk1
Dokk1
8000 Aarhus C
Sted / Rum
Dokk1, Torvet
Målgruppe
For alle
Udstillinger

Aarhus med vokseværk

24.08.22 - 04.09.22
En udstilling på Dokk1 fra 24/8 til 4/9 2022.

Aarhus har siden midten af 1800-tallet været en by med vokseværk. Fra blomstrende industriby til serviceorienteret studieby har Aarhus frem til i dag fulgt med tidens udvikling og dannet grundlag for en større befolkningsvækst. En vækst som i de senere år har været større end nogensinde før.

Byen kalder derfor på flere boliger og arbejdspladser. De før så travle industriområder bliver nu ombygget til moderne bolig- og erhvervsområder. Gamle bygninger i bymidten rives ned til fordel for nye bygninger. En udvikling, som uundgåeligt skaber forandringer i bybilledet.

AARHUS MED VOKSEVÆRK giver et historisk perspektiv på den aarhusianske byudvikling, som munder ud i aktuelle overvejelser om nutidens byforandringer.

Udstillingen er produceret og kurateret af Lasse Hørlyck Holmelund og Amanda Lund Lorenzen, studerende fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. AARHUS MED VOKSEVÆRK suppleres af materiale fra Gearet til STORBY, som i 2019 blev udstillet i Ridehuset af Sleth Architects.

Udstillingen stiller spørgsmålstegn ved: 

Hvordan skal Aarhus imødekomme det stigende boligbehov? Skal vi bevare eller bygge nyt? Kom forbi Torvet mellem borgerservice og caféen under Festugen og del din holdning til den aktuelle byudvikling.

Foto: Luftfoto af Aarhus Ø med det påbegyndte byggeri af Lighthouse i forgrunden.

Fotograf: Axel Schütt, 2019, Århus Stiftstidende. 

Udstillingen er en del af Aarhus Festuge d. 26.8.-4.9.2022. Find en oversigt over alle arrangementer under Festugen her