Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
50 Kr
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Dokk1, Store sal
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Tendenser og Debat

Ytringsfrihed i den Digitale Tidsalder

23.03.20
Foredrag med Jacob Mchangama, direktør og stifter af tænketanken Justitia. Og første modtager af Hørups Debatpris fra Politiken.

Aldrig før har mennesker haft samme mulighed som nu for at kommunikere globalt og umiddelbart. Men midt i hvad der burde være ytringsfrihedens guldalder er ytringsfriheden under stigende globalt pres. Store techvirksomheder som Google, Facebook og Twitter ”censurerer” hver dag millioner af ytringer uden at brugerne har indsigt i processen eller de nærmere kriterier. Samtidig pålægger stater stadigt snævrere rammer for hvad der kan siges og deles på digitale platforme. Alt fra ”fake news” til hadsk tale og terrorpropaganda bliver i stigende omfang kriminaliseret og selv verdens liberale demokratier tyr til internetcensur. Vil internettet udvikle sig til et redskab der forstærker snarere end svækker censur?

Jacob Mchangama er direktør og stifter af tænketanken Justitia der har fokus retssikkerhed og frihedsrettigheder. Jacob er uddannet jurist, advokat og har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter University Centre med studieophold i Strasbourg og Venedig, og underviste i en årrække i internationale menneskerettigheder og folkeret på Københavns Universitet. Jacob var i 2018 Visiting Scholar på Columbia University I New York og er Visiting Fellow hos den amerikanske ytringsfrihedsorganisation FIRE. Jacob forfatter og redaktør på podcasten Clear and Present Danger: A History of Free Speech, der udfolder ytringsfrihedens globale historie fra antikkens Athen til den digitale tidsalder.
Jacob Mchangama er en aktiv skribent i den offentlige debat, hvor han jævnligt sætter fokus på menneskerettigheder, samfund og ytringsfrihed. Han har udover danske medier skrevet og optrådt i bl.a. Washington Post, New York Times og CNN. Jacob Mchangamas skarpe og kritiske indlæg fokuserer især på ytringsfrihed, sociale medier, menneskerettigheder og retssikkerhed, men også terror, politi, FN og andre superstrukturer er ofte på dagsordenen.