Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Dokk1, Rampen
Arrangører
Hovedbiblioteket, MegaNørd
Målgruppe
For alle
Tendenser og Debat

Dansk talesprog slippes løs! - med Michael Ejstrup og Per Vers

25.01.20
Lanceringsshow for projektet ’Som man siger’ - en hyldest til mangfoldigheden i dansk talesprog.

Dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettosprog og gadeslang. Projektet ’Som man siger’ åbner fra 25. januar 2020 mikrofon og højttaler for forskelligheden i dansk talesprog.

Forsker Michael Ejstrup introducerer dig til projektet og talesprogets verden og inviterer gæster på scenen, der fortæller om oplevelser med deres særlige sprogbrug. Rampen bliver desuden indtaget af ordjonglør og digtjockey Per Vers, der med beat og toner i fristil sætter dit og vores sprog på plads.

Denne dag er dog kun begyndelsen. De kommende år vil projektet ’Som man siger’ digitalt indsamle stemmer fra alle afkroge af talesproget. Gennem 30 podcastafsnit med personlige sprogfortællinger undersøger projektet, hvad talesproget betyder for vores identitet. Og fra sommeren 2020 turnerer Michael Ejstrup med tasken fuld af talesprog landet rundt på tilsammen 50 biblioteker og højskoler.

Medbring egne gloser, så sørger vi sammen for en dag med sproglig mangfoldighed. Du er inviteret, og tag endelig din farmor, grandfætter, veninde eller nabo med. Alle er velkomne!

Projektet er skabt af MegaNørd og støttet af Nordea-fonden.