Om dette arrangement

Tid
10:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Teknologi

Maker Faire Aarhus 2021

16.10.21
No-tech, low-tech og high-tech på Dokk1 i efterårsferien

Den første weekend i efterårsferien er Dokk1 fuld af stande og workshops, hvor du kan se seje opfindelser, lære hvordan de virker - og prøve at lave dem selv. 

Du behøver hverken at være teknisk begavet eller handy for at deltage, bare du har lyst til at have det sjovt og lege med. Og der er gratis at deltage hele weekenden.

På Maker Faire Aarhus kan du både opleve ny teknologi og old school håndværk på de forskellige stande. Standene drives af makers, som brænder for at udforske teknologi og håndværk - og inspirere andre til at gøre det samme. ’Makers’ er for øvrigt det engelske ord for folk, der skaber ting selv.

Festivalen organiseres og afvikles af Dokk1/Hovedbiblioteket i samarbejde med det lokale makerspace OSAA (Open Space Aarhus) og den internationale maker-organisation MAKE

Meld dig som maker

Har du en maker i maven eller er du allerede ude af skabet – og har du lyst til at vise, hvad du makker med? Så meld dig som maker til Maker Faire Aarhus 2021. 

Om du er helt ny eller super erfaren maker er lige meget. Du kan vise, hvad du programmerer, strikker, tegner, bygger, svejser eller noget helt 6. -alle er velkomne.

På Maker Faire 2021 hylder vi desuden den vidunderlige hjerne, så vi er meget interesserede i at høre fra dig, hvis du har en idé til en workshop, aktivitet eller noget makkeri, som har med hjernen at gøre.

Vi glæder os helt vildt til at høre fra dig! 

TILMELDING

NB: Vi gør opmærksom på, at du ikke er garanteret en plads på maker faire med tilmeldingen. Vi sender dig en bekræftelse, hvis du får en plads.

 

Covid-19
Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i de enkelte arrangementer, hvis corona-situationen skulle ændre sig. Aarhus Bibliotekerne følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, så det er trygt at deltage i bibliotekernes arrangementer både for brugere og for ansatte.