Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:15
Pris
Gratis
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Store sal
Arrangører
Målgruppe
For alle
Bestil billet(ter)
Musik

DR Klub Klassisk: Mozarts Don Juan

22.02.22
Voldsomt og påtrængende, stille og fint. Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne. Men hvad foregår der i musikken? Kom til musikforedrag og bliv klogere på hvilke greb komponisterne og musikerne bruger, når de skal fortælle historier med musikken.

Mozarts opera om kvindebedåreren med den umættelige lyst giver stof til eftertanke i en strøm af fænomenal musik.

Handlingen udspiller sig i Spanien efter år 1600, og er baseret på legenden om Don Juan, en fiktiv libertiner og forfører. Operaen er mørk og humoristisk, og selveste Søren Kierkegaard mente, at den er det største kunstværk, der nogensinde er skabt.

Du kan læse mere om Mozarts Don Juan i Bibzooms lytteguide.

Vi skal høre foredraget i anledning af premieren på Det Kgl Teater den 16. januar 2022. Stykket opføres på Det Kgl Teater i perioden 16. januar – 3. juni 2022.

DR Klub Klassisk

I foråret 2022 skal vi prøve kræfter med tre af de helt store: Mozart, Händel og Mahler.

Cand.mag. Arne Kjær er din kyndige guide ind i den klassiske musiks vildtvoksende jungle og sørger for, at du møder musikken i øjenhøjde. 

DR Klub Klassisk er for alle med lyst til at få ørerne i den klassiske musikmaskine.

 

Arrangementet er en del af Music City Aarhus 2022.