
Om dette arrangement
Verdenskulturhjørnet: Sound of Istanbul
DJ Sabs (Sabina Smailagic) fortæller om Istanbuls fantastiske gademusikkultur og viser klip fra den medrivende musikdokumentar 'Crossing the bridge - the Sound of Istanbul'.
Med sin baggrund i antropologiens verden, sin uudtømmelige nysgerrighed efter nutidig folkemusik i alle afskygninger og sit daglige virke som booker/manager for flere 'roots & hybrid'-navne er DJ Sabs en engageret guide på denne rejse ind i verdensmusikken.
Hun har desuden lavet feltarbejde om netop gademusik i Istanbul, hvor hun undersøgte gademusik som fælleskab og som sociokulturel udtryksform.
Arrangementet foregår i Lille Sal. Husk at bestille en gratis billet via linket.
Covid-19
Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i de enkelte arrangementer, hvis corona-situationen skulle ændre sig. Aarhus Bibliotekerne følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, så det er trygt at deltage i bibliotekernes arrangementer både for brugere og for ansatte. Se mindre