Om dette arrangement

Tid
18:30 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Højbjerg Bibliotek
Oddervej 74
8270 Højbjerg
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Musik og Film

Stil skarpt på EU & Migration

14.11.19
Filmen Drømmen om Danmark og debat

Migration, flygtninge, asylansøgere og indvandring var centrale emner under både den danske valgkamp og EU parlamentsvalget i år. EU-samarbejdet og den politiske debat er præget af den usikkerhed i landenes samarbejde, som den øgede migration har medført.
Det er emner der konstant er til debat – også efter de to overståede valg. Vi indleder aftenen med et kort oplæg ved instruktør Michael Graversen om filmen EU og migration. Herefter ser vi filmen og efter en kort kaffepause er der mulighed for dialog og debat med Michael Graversen.  

Drømmen om Danmark (2015), 58 minutter
Drømmen om Danmark giver et barsk indblik i, hvad der i mange tilfælde sker med de uledsagede flygtningebørn, der hvert år forsvinder fra landets asylcentre.
Wasiullah er som alle andre danske drenge. Han hænger ud med sine venner, tager selfies, joker og flirter med piger. Efter tre år på et asylcenter i Danmark, hvor han ankom som uledsaget ung dreng fra Afghanistan, er Danmark blevet hans hjem. Men da Wasi fylder 18 år, modtager han sit endelige afslag på asyl og han tvinges til at forlade landet. Wasi frygter for sit liv i Afghanistan, går under jorden og flygter til Italien i håbet om her at modtage opholdstilladelse.
Wasi kæmper for at bevare et normalt ungdomsliv, men det er ikke let, når livet tilbringes i en venteposition – en venten på en fremtid, som måske aldrig kommer i gang. For uden et hjem, et job eller en identitet, er man så overhovedet nogen?

Se trailer til filmen.

Instruktør Michael Graversen
Uddannet fra National Film and Television School i England i 2013. Graversen har taget emnet om uledsagede flygtningebørn op i sine to film "Ingenmandsland" (2013), der blev udvalgt til IDFA, og "Drømmen om Danmark" (2015), der var nomineret til den journalistiske pris F:ACT Award ved CPH:DOX og til prisen som årets bedste dokumentar ved TVprisen. Begge film har vundet en række priser ved internationale festivaler.

Arrangementet er støttet af EUROPA Nævnet.